Koloni ungdomsklub 2009

UK sommertur i uge 27 - 2009

 

Mandag den 29. juni 2009

Så kom dagen som mange har ventet på. Der har været lidt usikkerhed om vejret pga. oversvømmelser, men den seneste melding i formiddags fra rejseselskabet er at vejret hvor vi skal hen, er solskin og ingen regn.

 

Tirsdag den 30. juni 2009

 Så er der nyt fra de rejsende. Alle er kommet frem i god behold, vejret er skønt og der meldes om fantastisk udsigt over bjergene. Weber stødte helt efter planen til resten af holdet i tyskland, dog er der noget med en brækket finger som vi herhjemme er spændt på at høre hele historien om... måske det er sket i velkomst jublen. eller ?? det hører vi sikkert mere om. Det emmer af en super god stemning på holdet, og dagens program lyder på at skulle ud og vandre klokken 3. Der er ikke blevet sovet meget i bussen derned, så der var et lille håb om et godt bad og måske en lille lur inden vandre turen. Når vores udsendte reporter vender tilbage opdaterer vi siden. Skulle der være særlige spørgsmål til vores udsendte medarbejder samt  klubmedlemmer i Jicin, formidler vi dem gerne, og skriver svarene her på siden.

 

Onsdag den 1. juli 2009

 Nyt fra tjekkiet: Chris har ringet og fortalt lidt om hvad der er sket. Igår stod den på 10 km trekking i bjerge som bare gik op og op. der var senere på dagen et regnskyl med dråber så store som mandler og lidt lyn og torden, men hurtigt overstået. Og vejret idag er 28-29 grader, lidt overskyet men perfekt til strabadser. Og strabadser er der mange af, men af den slags man bliver stolt, glad og vokser 10 cm over at have klaret. Det virker som om der er en super stemning, glade børn og voksen.

Idag har programmet været rapelling fra 40 meter ned....vildt! glæder mig til at se billederne. En svævebane fra klippetop til klippetop hvor man selv er spændt med sele. Gangbroer imellem klipperne er 2 stålwirer.

imorgen er programmet riverrafting og vi får nyt om det sidst på eftermiddagen den 2 juli

Lone Marie

 Lidt tillægs nyheder: Mountainbike kørsel i vildt terræn mellem 8 og 25 kilometer....WOW.. alle klarede det rigtig flot!

Torsdag den 2. juli 2009

Gæt en fødselsdag...Ja korrekt Jonas. Tillykke med dagen. dagen blev fejret med morgensang og banan kage.

River rafting havde været virkelig fedt og på dagen, sikkert pga. fødselsdags barnet var vejret 25-30 grader, med sol (og lidt regn. )

bakken op til hotellet er ca. 1 km men med 10% stigning så der bliver brugt kræfter uanset hvor man bevæger sig hen

 

Fredag den 3. juli 2009

 Vi er spændte og glade over at få nyheder fra feriefolket. vi opdaterer når vi hører nyt fra dem

 

Lørdag den 4. juli 2009

 Så er de sidste nyheder tikket ind på sms kl. 21.15.  De er godt på vej og teksten lyder ordret sådan her:

"Vi r på vej hjem nu efter en super shoppe dag  på d gule marked og resten af mønterne r lige fyret af på en tankstation. Vi r glade og trætte...knus fra os alle".

Det bliver godt at få jer alle hjem igen. Vi glæder os meget til at se jer og høre meget mere fra jeres tur.

Lone Marie

 

Søndag den 5. juli 2009

Husk flag og glade ansigter til velkomst komiteen. Det er nogle unge mennesker som har klaret sig igennem diverse udfordringer, så tag godt imod dem. I kan sagtens være stolte af dem! Det er vi.

Lone Marie

UK - Tjekkiet 2009

Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum